Mysterierne
Mysterietraditionerne på Jorden har siden tidernes morgen drejet sig om at tage vare på
forbindelsen mellem menneskeslægten og dens guddommelige ophav.
Overleveringer vidner om traditionernes tilstedeværelse. De ligger som forfædres og -mødres tegn i landskaberne, i høje og ristninger, lyder gennem sange og fortællinger og dukker op i skrifter, hvis kilde forbliver skjult.
I Vesten går der linjer fra det gamle Egypten over det mellemste østen og videre op gennem middelhavsområdet til keltisk kultur i nord og nordvest. Som en underliggende vævning løber disse tråde af en fælles essens under menneskehedens historie og under de tilsyneladende forskelle religioner og trossamfund imellem. En essens der handler om forholdet mellem det højeste, inderste - Gud, Ånd - og det univers, som mennesket lever sit menneskeliv i.
På tværs af kulturer og sprogområder fortæller sagn og ballader, myter og eventyr beslægtede historier om forbindelse mellem denne verden og en anden verden uden for tiden. Folkelig overlevering vrimler med beretninger om møder mellem mennesker og feer, underjordiske, elver, dværge, vingede væsener, fabeldyr, kraftdyr...
Parallelt med den folkelige visdom videregives visdomslære op gennem historien i lukkede cirkler, klostre, loger og "hemmelige" selskaber. "Inderkredse" både inden for og uden for de officielle religioners kirkesamfund.
To ingredienser er gennemgående: Magisk kraft og kærlighed. To sider af samme sag.
Hemmeligholdelse er ikke så mærkelig, når man betænker, hvor mange der igennem årtusinder er blevet forfulgt og udgrænset som vantro, kættere, hekse og hedninge. I løbet af 1900-tallets første halvdel vover modige, seende kvinder og mænd at offentliggøre skrifter og erfaringer, som indtil da var overleveret i det skjulte. Midtvejs i århundredet formår Tolkien med sit kæmpe epos at skrive folkesjælens vid ind i en nutidig version af den uendelige historie om kampen mellem det gode og det onde.
Når det gælder kendskab til overleverede skrifter, rækker tilfældet i løbet af det 20.årh. flere gange sin hjælpende hånd. Nogle af de skrifter, som Music for the Mysteries sætter i musik, er kommet tilfældigt til veje - som da en hyrde i 1947 støder ind i nogle krukker i en grotte nær Det Døde Hav. Fundet af Dødehavsrullerne ved Qumran oprullede sider af overleveringerne, som kirkefædre i 300-tallet var blevet enige om at lukke ude. Enochs Bog er blandt disse skrifter. Et andet lykkeligt tilfælde havde omkring tyve år forinden villet, at en række essæiske skriftruller kom i hænderne på en aramæisk-kyndig lingvist, da han havde fået adgang til Vatikanets arkiver.
På overgangen til det 21.årh. har the worldwide web banet vejen for det almindelige menneskes adgang til overleveringernes skatkammer. En ting er dog adgang, en anden er, hvad man bruger og kan bruge den til. Årelangt indre arbejde er stadig en forudsætning for at tilegne sig visdomslære, for overleveringerne taler i symboler og gådefuldt sprog, hvis kode knækkes gennem indre fordybelse.
Den fælles essens under mangfoldigheden handler om forholdet mellem den indre og den ydre verden. De to er afhængige af hinanden. Begge er levende deltagere i den vedvarende skabelse.
I følge læren om Livets Træ - Kabbala - er et af den jordiske sfæres mange navne Porten. Et af nutidens paradokser er, at Porten kan synes både mere åben og mere lukket end nogensinde. Tilgængelig såvel som fornægtet.
Music for the Mysteries rækker indad mod visdommen i de overleverede skrifter og traditoner og udad i den virkelighed, hvor mennesker og andre levende væsener færdes i det, som i følge vestlig tidsregning er det 21.århundrede.
til toppen
Tekster der indgår i koncerterne i 2008/09:
Enochs Bog, kap.XXX,11 - skriftrulletekst fundet i grotterne ved Qumran nær Det Døde Hav ca.1947.
uddrag af Mike Harris: The Arthurian Formulae © 2000. Ritual-manus baseret på keltisk overlevering.
Aurelius Augustinus (355-430): La Morte non è niente ( Døden er intet )
uddrag af Vision of Enoch fra The Essene Gospel of Peace Book 2/ Det essæiske fredsevangelium, 2.Bog,
skriftrulletekst fundet i Vatikanet i 1920'erne og
oversat fra aramæisk af Edmond B. Székely (1900-1979).
liturgiske tekster fra Graduale Romanum, 1100-tallet:
Angeli, archangeli og Dum sacrum mysterium